 







Retur
til forsiden
|
Mit navn er Marianne og
lige så længe jeg kan huske, har jeg altid skullet have
et eller andet kreativt mellem hænderne.
KortEfter i mange år at have lavet
kort med få og enkle teknikker, blev jeg hængende ved
3D kort som hovedsageligt består i, at motivet på
kortet er bygget op lag-i-lag således, at det giver et
tredimensionelt indtryk.
For små 10 år siden faldt jeg så over en anden teknik
- bordure kort. En teknik hvor der - i kombination med 3D
- sys/stikkes/broderes et motiv på karton. Jeg er blevet
forfalden til bordure kort og laver idag så at sige ikke
andre kort.
I disse digitale tider, hvor mange af os får hilsner på
e-mailen, synes jeg det er dejligt, at kunne overraske
med et unikt, håndlavet kort. Og jeg er sikker på, at
modtageren glæder sig lige så meget.
Mønstrene designer jeg selv og selvom et mønster
sagtens kan bruges mere end én gang, så garanterer
jeg, at ikke 2 kort er ens! Modtageren får således et
kort, som der ikke findes magen til i hele verden! En
sjov tanke, synes jeg.
Du finder et udvalg af mine kort andetsteds på disse
sider.
Sæbe
Jeg har i mange år
lavet sæber med en færdig produceret glycerinsæbe fra
div. hobbybutikker - det, som også kaldes for
smelt-og-hæld-op sæbe. Sæben smeltes og så kan man
selv dekorere med duft, farve og div. pynt.
Efterhånden fandt jeg ud af, at det var ikke lige dén
slags sæbe, jeg ville lave. Så, for et par år siden,
gik jeg igang med at lave mine egne koldrørte
håndsæber. Koldrørt sæbe laves efter en urgammel
teknik, som er blevet forfinet og som giver en lækker og
plejende håndsæbe uden farlige tilsætningsstoffer. Se
evt. også FAQ siden.
Opskrifterne på mine sæber designer jeg selv ud fra de
forskellige oliers egenskaber og hvilken effekt jeg
ønsker, at sæben skal have på huden. Det skal måske
være en sæbe, som er god til ung og uren hud. Eller en
sæbe, som skal pleje ømme og ru hænder.
Jeg anvender såvel vegetabilske som animalske olier og
pga. teknikken (koldrørt) tager det sæberne 6-8 uger at
modne og blive klar til brug. Det lyder som lang tid men
ventetiden er det hele værd.
... har du først prøvet et stykke håndlavet sæbe kan
det være svært, at gå tilbage til at bruge den, du
før købte i butikkerne.
|
|